Label Manager Danmark til Scandinavian Film Distribution

Vi søger Danmarks skarpeste kryds af filmelsker og marketing ninja.

Scandinavian Film Distribution er et nyt distributionsselskab med fokus på lokale film, og vi mangler en dygtig label/brand manager, der kan hjælpe og vores filmproducent kunder med at lancere deres film.

Hver eneste film er et unikt produkt, der bygges, positioneres og kommunikeres lige så unikt.
Og da vi skal tage 100 film i markedet i Norden (heraf 30-35 i DK) de næste 6-7 år, så skal der arbejdes intenst for hele tiden at finde nye måder at nå filmenes publikum på. Filmproducenter er dygtige mennesker, og stiller store krav til deres distributør, hvor du er det primære kontaktpunkt.

Jobbet kræver en forståelse og kærlighed til film, gode kundskaber indenfor moderne marketing og reklame samt ekstraordinært god social intelligens til at navigere i en kreativ forretningsverden.

Du refererer til direktør Michael Fleischer og kommer til at indgå i et nordisk team med lignende funktioner i Norge og Sverige, så rejseaktivitet må påregnes.

Vores virksomhed og hverdag er præget af uhøjtidelighed, sjov og fokuseret arbejde.

Hvis du kan lide film, mennesker og marketing, så er dette verdens bedste job.

Send ansøgning inden 25-6-2021 til: ansog@scandinavian.film.